Vi skulle tidligt op næste morgen og forlod Cervantes umiddelbart efter morgenmaden. Fra Cervantes tog vi til Grenough Wild Life Park, hvor vi fik en pose mad hver, som vi kunne fodre de mange dyr med. Bl.a. kænguruer. Vi har jo efterhånden set en del, hvilket man aldrig bliver træt af, men det var nu ret sjovt at ae dem og komme så tæt på.
Puha, hvor varmen virkelig trykkede. Den var ikke engang 12 og allerede 42 grader. Amen føj da. Vi skyndte os alle 19 svedige mennesker ind i bussen, hvor der var lidt køligere.
Fra kænguruerne tog vi til et "andet land" - nemlig Hutt River Province, som har en total population på 12 mennesker. :o) I gamle dage købte staten alt høsten af bønderne. Da konkurrencen steg fra udenlandske markeder, kunne staten ikke sælge det hele, så de var nede på at købe 50 % af høsten. Det skal siges, at bønderne ikke måtte sælge til andre. Herfra gik de ned til 30 %. Leonard mente ikke det kunne være rigtigt og fandt en gammel lov, der sagde, at regeringen SKULLE købe 50%. Han sendte mange breve til regeringen, men uden at få svar! Leonard var utrolig ihærdig og brugte flere år i lovbøgerne, og fandt til sidst ud af, at han kunne gøre krav på sit eget land. Ingen, siden englænderne opdagede Australien, havde gjort krav på de store arealer, der lå mellem storbyerne, så han sendte et par breve i 1969, hvor han gjorde krav på 7500 hektar land. Efter at havde været i retten et par gange det år med vandtætte beviser og en god advokat, blev Leonard i 1970 prins af Hutt River Province og konen Sylvia, prinsesse. Det betød, at de slap for at betale skat, fik deres egen møntfod, og kunne sælge korn til hvem som helst og hvor som helst i verden. Senere gjorde den australske regering så krav på al resterende land, der endnu ikke var gjort krav på, så dette ikke skulle ske igen!
Puha, hvor varmen virkelig trykkede. Den var ikke engang 12 og allerede 42 grader. Amen føj da. Vi skyndte os alle 19 svedige mennesker ind i bussen, hvor der var lidt køligere.
Fra kænguruerne tog vi til et "andet land" - nemlig Hutt River Province, som har en total population på 12 mennesker. :o) I gamle dage købte staten alt høsten af bønderne. Da konkurrencen steg fra udenlandske markeder, kunne staten ikke sælge det hele, så de var nede på at købe 50 % af høsten. Det skal siges, at bønderne ikke måtte sælge til andre. Herfra gik de ned til 30 %. Leonard mente ikke det kunne være rigtigt og fandt en gammel lov, der sagde, at regeringen SKULLE købe 50%. Han sendte mange breve til regeringen, men uden at få svar! Leonard var utrolig ihærdig og brugte flere år i lovbøgerne, og fandt til sidst ud af, at han kunne gøre krav på sit eget land. Ingen, siden englænderne opdagede Australien, havde gjort krav på de store arealer, der lå mellem storbyerne, så han sendte et par breve i 1969, hvor han gjorde krav på 7500 hektar land. Efter at havde været i retten et par gange det år med vandtætte beviser og en god advokat, blev Leonard i 1970 prins af Hutt River Province og konen Sylvia, prinsesse. Det betød, at de slap for at betale skat, fik deres egen møntfod, og kunne sælge korn til hvem som helst og hvor som helst i verden. Senere gjorde den australske regering så krav på al resterende land, der endnu ikke var gjort krav på, så dette ikke skulle ske igen!
Efter Hutt River Province tog vi til Kalbarri (586 km fra Perth), hvor vi skulle overnatte. Vi hoppede allesammen i poolen. Hold da op en varm dag. Det var dog yderst ubehageligt at sove den nat uden air-con.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar