Cairns

Vi hoppede på bussen i Townsville omkring kl. 2 og ankom til Cairns om aftenen kl. 7, så det var en lang tur. Det var dog en utroligt smuk tur, hvor man kunne se, hvordan landet blev mere og mere tropisk med meget regnskov. Der ligger ingen byer imellem Townsville og Cairns. Kun meget små og landsbyer, hvilket var helt uvirkeligt. På turen nåede vi at se 2 film, som var en super tidsdræber.

Vi ankom til det udvalgte hostel, som var ok, når vi nu kun skulle sove der en enkelt nat, inden vi skulle ud på vores snorkeltur. Da vi checkede ind fik vi en billet til et gratis måltid, så det var skønt at spare nogle penge der. Vi fik nogle mindre byger om aftenen, mens vi sad ved strandpromenaden og kiggede ud på havet i en meget behagelig temperatur.

Great Barrier Reef består af 3.400 individuelle rev og har omkring 400 forskellige slags koraller, der er op til 1.000 år gamle. Derudover 500 slags tang, 6 slags havskildpadder, 125 slags hajer og 1.500 slags fisk. Hvert år får koralrevet derudover besøg af 30 slags hvaler og delfiner.  Bl.a. ’Migaloo’, som er den eneste albino humback hval i verden. Koralrevet er desuden det eneste på jorden, som man kan se ude fra rummet. Ikke nok med det, er koralrevet længere end den kinesiske mur. Fandt desuden oplysninger om, at revet er større end Holland, Schweitz og et par andre lande, som jeg ikke kan huske, tilsammen. Men Google det!

Vi stod tidligt op dagen efter og begav os ned til skibspladsen, som vi havde fundet aftenen forinden. Vi blev mødt af skipper og hans 2 ”matroser”. Med på turen, udover os, var to piger fra Sverige, en tysker og en mor og datter fra Malaysia. Alle meget søde. Vi havde ikke det bedste vejr på vej ud til revet og vi fik alle regnjakker på. Den ene matros, der var dykkerspecialist fortalte os, ud fra et 4 siders hæfte, om alle de ting vi ville/kunne se under vandet. Jeg (Sabine) regnede dog ikke med, at vi ville se dem alle, selvom han da sagde det. Hefter fik jeg det meget dårligt og lagde mig ude på fronten. Mikkel kom også ud til mig for at se til mig, men fik det pludseligt også dårligt. Luftfugtigheden var utrolig høj. Jeg havde hurtigt taget 2 stykker toast (gratis) på vores hostel, men Mikkel havde fået lidt te og nogle kiks om bord på båden. Han var meget søsyg og kastede op før vi nåede ud til revet. Moren fra Malaysia var også skidt og tilsluttede sig Mikkel :o( Jeg stod selv klar ud over rælingen, ved siden af Mikkel, men jeg slap heldigvisJ

Det hjælp lidt da vi kom ud og lå stille og skulle på vores første snorkeltur. Hold da op, hvor var det fantastisk. Vi så de flotteste koraller og alverdens fisk i massevis af farver. Helt fantastisk første tur. Jeg var meget bedre efter at have været under vandet. For Mikkel blev det desværre ikke bedre. Det var ikke meget frokost han fik ned.

Vi tog længere ud på revet, hvor vi skulle lægge til natten over, da en privatbåd var på vej derud og ikke måtte tage ’vores’ plads! Det var også her vi skulle have intro til scuba diving, dog kunne de ikke sende mig på scuba pga. min astma. Jeg skulle have en lægeerklæring fra en specialiseret lungekapacitet læge. Lidt ærgeligt, men tror ikke jeg ville være blevet godkendt alligevel. En af de svenske piger havde samme problem. Hendes astma er dog ikke slem overhovedet og hun havde før dykket i Thailand(hvor alle kan få lov). De er meget strikse i Australien, specielt i Queensland, men det er jo bare af sikkerhedsmæssige årsager, så det er ok.
Vi bare begge klar på at tage den længere tur ud til helt fantastiske koraller og var var det dog bare smukt. Der var mange fisk, men her var det hovedsageligt korallerne, der var helt fantastiske. Vi så et par meget store napolion wrasses. Jeg må inddrømme, at jeg blev lidt bange, da den ene over en meter svømmede imod os og lavede bevægelser med munden, så man kunne se de to store fortænder. Selvfølgelig gjorde den intet, men har nu aldrig set sådan en ordentlig fætter.

Efter det tog vi Mikkel med 200 meter bagved båden, hvor det også skulle være fantastisk. Han havde droppet scuba pga. sin søsyge:o( utroligt ærgeligt. Kort efter fik han det værre og jeg tog tilbage med ham, før mig og Tina tog tilbage nu også med den anden svensker.  Tina befandt sig over en kløft af korallerne, hvor Anna så en 2 meter haj under hende. Jeg nåede ikke at se den, men den kom tilbage to gange. Jeg var meget meget bange og vi gjorde tegn til båden om at vi ville hentes. Anna råbte, at der var en haj. Man kunne se på båd crewet, at de rystede på hovedet og råbte, at vi bare skulle komme. Puha. Bed det i mig, men måtte holde Anna i hånden, når jeg nu vidste der var en 2 meter haj meget meget (alt for) tæt på mig. Da vi kom tilbage fandt vi ud af, at de troede vi råbte, at det var for mørkt. Det kunne vi godt grine af bagefter. 3 piger gør tegn til at ville hentes og råber på hjælp, hvorefter man bare får at vide, at man skal komme. Der var en black-tipped shark, som ikke gør noget, men en hvilket som helst haj på 2 meter er skræmmende.

Vi fik spagetti og kødsovs med lækker salat til aften.  Mikkel prøvede at få lidt ned, men det var ikke let. Herefter lagde han sig ned i seng. Vi andre blev på dækket og kiggede stjerne. Dykkermanden var også metrolog, så han viste os Venus og Saturn, som lyste meget klart.

Det var en forfærdelig nat med storm og bølger klaskende på skibet. Så selv jeg fik ikke sovet meget. Der var morgenmad kl. 7. Vi var nogle stykker, der tog ud og snorklede før morgenmad, hvilket var meget smukt.

Det var lækker morgenmad med scrabled eggs og det hele. Nam nam… Mikkel fik lidt ned og fik en vandopløsende pille af svenskerne, som skulle hjælpe mod dehydrering, dog kom det også op igen:o( øv øv..!!! Vi sejlede 2 km tættere på land, hvor der var store områder at udforske. Vi var ude en times tid før jeg følte jeg måtte tilbage. Hajoplevelsen sad stadig mig.

Før frokost, nåede vi en lang snorkel oplevelse mere før vi begav os tilbage til Cairns. Denne gang så vi også en løvefisk.

Mig med de 2 svenskere

Mikkel nåede heldigvis 2 snorkelture, så det ikke var helt spild og han også oplevede revet.

Det var dejligt at føle fast grund igen omkring kl. 3.

Vi fik det værste lugteværelse på det hostel vi overnattede på før sejlturen. Det var fugtigt, råddent og med myrer og fluer kravlende omkring på væggene. Om aftenen kiggede vi butikker og fik en god omgang pasta - og Mikkel spiste næsten op:o)

Før vi skulle i seng, gik Mikkel op og spurgte efter et andet værelse. Det fik vi. Jubii… Der var åbenbart regn og storm om natten, men jeg sov som en sten fra kl 10 til kl 8, ovenpå den forfærdelige nat på skibet.

Næste morgen fik vi os et ordentligt morgenmåltid, hvilket nok passede Mikkels mave meget godt. Herefter tjekkede vi ud og ventede på at blive hentet, så vi kunne komme ud til Hibiscus Resort & Spa i Port Douglas!