Nu når vi endelig har net, for første gang på vores tur, får I lige Long Island (Whitsundays) også:o)
Katja og Kyle som vi delte lejlighed med i Brisbane, var så søde at køre os til lufthavnen, så vi afbestilte vores allerede bestilte taxa. Det var dejligt tidsmæssigt, men især også pengemæssigt. Vi fik en sms kl. 6 om morgenen, at flyet var 2 timer forsinket. Hvis vi skulle med taxa, var vi allerede taget afsted på daværende tidspunkt, så heldigt, at de ville give os et lift. Da vi ankom til lufthavnen fik vi $8 hver, som vi kunne bruge i en af lufthavnens caféer, som plaster på såret. Ikke værst:-p
Vi ankom til Proserpine, som helt bestemt må være en af verdens mindste lufthavne, kl 14. Vi tog med transfer til Airlie Beach, hvor der går færger til alle Whitsundays øerne. Da vi ankom og skulle købe vores billet til Long Island, fortalte ekspedienten, at netop Long Island var lukket pga. ’Schoolies’, som er lidt som en studenteruge, hvor store grupper tager til Gold Coast, Whitsundays, Bali el. lign. ”Det er bare løgn”, tænkte vi, men med vores held skulle det nok være sandt. Hun ringede til vores resort, som kunne fortælle, at netop pga. af ’Schoolies’, havde de opgraderet os fra lodge til hotel, så det er skønt. Sikke en herlig nyhed. Da ekspedienten så ville booke en billet, kunne hun se, at vi havde misset sidste færge den dag. ”Selvfølgelig sker det for os!!!” Heldigvis lavede de en undtagelse, og styrmanden ville slutte ruten af med Long Island. Puha……
Selvom der var lidt overskyet, var det en utrolig smuk tur at sejle rundt i Whitsundays.
Vi ankom til resortet ved solnedgang og blev indlogeret på vores værelse, som var udmærket. Resortet lå på en større ø med flotte walkingtracks (lidt over 20 km i alt) rundt i de tropiske skove. Vi nåede kun at gå en enkelt af dem på en overskyet dag, som pga. luftfugtigheden var utroligt varm og ’våd’ (sved)…
(Sidder lige og nyder udsigten på sidste billede)
På vores tur så vi en del wallabies, som også hoppede rundt på stranden om aftenen. På dansk er en wallabie nok det samme som en kænguru. Dog er de meget mindre. Op til en meter høj i forhold til kænguruen, der kan være på højde med Mikkel:-O
På vores tur så vi en del wallabies, som også hoppede rundt på stranden om aftenen. På dansk er en wallabie nok det samme som en kænguru. Dog er de meget mindre. Op til en meter høj i forhold til kænguruen, der kan være på højde med Mikkel:-O
Det var utroligt spændende at se vandforholdene. Om morgenen var der utroligt lavvande, som så blev højere og højere og toppede ved middagstid, hvorefter det kun blev lavere igen. Meget sjovt. Der var gratis minigolf og kajakker, som vi prøvede af. Især kajakkerne var utroligt skønt. Mikkel lejede også fiskegear og prøvede at fange aftensmaden. Desværre uden held, men vi så en masse spændende fisk og en stor skildpadde.
Vi bookede en halvdags tur til Whitehaven Beach, som skulle være blandt verdens flotteste. Det var super god tur, da vi også så en masse af de andre øer. Vi havde bl.a. to timer på Daydream, hvor de havde små vandhuller med utroligt flotte fisk – også hajer. Herudover var vi på Mermaid Beach og nød, at solen var fremme og utrolig varm. Whitehaven var utrolig smuk med sand – det føltes næsten som om, man gik rundt i mel. Vi havde et utroligt ’smukt’ stingersuit på, der skulle forhindre os i at blive stukket af brandmænd (jellyfish), som højsæsonen for netop er startet. Urukanjii er der især mange af i det nordlige Queensland på nuværende tidspunkt og frem til april. De er lige så små som en lillefingernegl, så man ser dem ikke komme, hvis uheldet er ude!
Det var meget dyrt at leve på resortet, da vi var nødt til at spise i poolbaren hele tiden. Vi prøvede at spare lidt ved at købe nogle kina-nudler og lidt kiks til aftensmad, men var lidt svært hele tiden.
Long Island var en skøn måde at starte vores fantastiske rundrejse på!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar