Fraser

Hej med Jer,

Så fik vi endelig booket en Fraser Island tur! Hold da op, hvor vi bare glædede os. Vi skulle dog op kl. 5 lørdag morgen, da vi havde afgang 6.45 og gerne ville være der lidt før. Sunrover, som vi havde booket igennem, dukkede ikke op før kl. 7.30, så vi kom lidt sent afsted fra Brisbane.

Fraser er 123 km lang og 23 km på det bredeste punkt og har et areal af hele 184.000 hectar (1840km2), hvilket gør den til verdens største sandø. Den er desuden det eneste sted i verden, hvor regnskov gror i sand. De enorme sandklitter og klipper er en del af de længste og mest komplette alders sekvenser af kystnære klitsystemer i verden og er stadig under udvikling. Der er registrering af klimatiske og havniveau ændringer i de sidste 700.000 år.  Den har 100 ferskvandssøer, 47 slags pattedyr, 354 slags fugle, 79 krybdyr (inkl. 19 slags slanger).  Det var Butchulla folket, der opdagede Fraser og kaldte den K’gari (betyder Paradis). Man ved ikke, hvor længe de har været på Fraser. Det kan være mere end 5.500 år, men også 20.000 år siden.

Nogen siger, at øen er revet løs fra fastlandet. Andre mener, at sandet er kommet med havstrømmen fra New South Wales og er blevet skyllet op på land over over mange mange mange år. Den bliver større og større, så der kan være noget om det.

Vi var kommet i en super bus med meget søde mennesker. German og Fred var selvf. med i bussen, ellers havde vi 2 tyskere, Alex & Brigi, 1 australier, Sam og en englænder, Alice. I Noosa samlede vi et irsk par op.
Det var en meget lang tur i bil (omkring 350 km hver vej), men det er intet problem, når man er i godt selskab.

Vi gav den gas på stranden fra Noosa på vej til Fraser, og vi var alle i godt humør. Det var virkelig fedt at drøne af sted i sandet et så eksotisk sted. Dog måtte vi stoppe efter bilen bagved os, blinkede til os. Vores guide sagde, at de bare var idioter, men vi er nu glade for, at vi stoppede. Vores bil røg og stank – koblingen var brændt af! En af de andre biler kom tilbage for at tjekke vores bil. Vi kunne desværre ikke køre videre.

Hvor var det dog træls, når vi jo ikke engang var kommet til Fraser.  De var ikke særlig organiseret, og havde åbenbart ikke en backup plan for, når sådan noget sker. De fortalte os, at der ikke ville være plads til alle i den nye bil, så fordi det irske par var de sidste der kom på, måtte de desværre undvære resten af turen. Vi synes alle det var dybt latterligt. Vi benyttede lejligheden til at få en dukkert i det skønne hav. Vi fandt dog ud af, at man skal være yderst opmærksom. German og Mikkel så en stor pigrokke. Efter at have været ude at bade lidt, var der nogle stykker (inkl. Mikkel), der så en stor haj. En ældre herre fra den anden gruppe, var så langt ude, at han var på linje med den. Det var godt nok en meget surrealistisk oplevelse. Vi ventede omkring 3 timer før bilen, der skulle trække os tilbage, kom.

Endelig var vi på vej til Fraser… Dog var vi lidt påvirket af situationen og ret trætte af at skulle vente så længe. Vi blev alle enige om, at vi ville skrive en email og se, om vi kan få lidt penge retur. Da det var en anden guides bil, var han nu den der kørte og vi samlede han meget lugtende ven op (puha en svedig fætter). Så det var altså pga. dem, at de irske par skulle ”ofres” – hvilket efter vores mening ikke er helt fair, men sådan var det. Vi havde ringet til færgen, da sidste afgang var kl 5 pm, og vi ville være forsinkede. Heldigvis ville de vente på os, dog mod betaling (ØL). Det var en meget kort sejltur (ca. 5 min), men vi så delfiner på vejen, hvilket mange af os var oppe at køre over:o)

Hvor var det skønt endelig at være ankommet. På vejen til lejren så vi en dingo, som er en vild hund, der lever overalt i Australien undtagen Tasmanien. De lever tæt på vand. De ser super søde ud, men man skal passe på, de kan godt være farlige for småfolket. Og de er heller ikke bange for at snuppe det mad, de nu kan komme i nærheden af, hvilket også er grunden til, at der der hegn rundt om alle lejre. Nogen steder endda elektrisk hegn. Hegnene er over 2 omgange blevet fordonlet, fordi dingoerne uden problemer kunne kommer over dem!

Lige efter vores møde med dingoen, så vi en hvid havørn, der er utroligt store (op til2,7 m vingefang). Dem så vi en hel del flere af på turen. Også en havslange rendte vi ind i. Den havde det ikke så godt, men så kunne vi røre den og tage gode billeder:o)

Alle de dyr efter 10-15min på Fraser. Herefter så vi et mindre skibsvrag, som man mener, kom fra Japan under tsunamien, pga. det japanske håndværk og de japanske tegn indeni. Vores guide fortalte os også, at der i tide og utide ruller en kokosnød op fra Caribien, hvilke vi også så nogle stykker af.

Vi ankom til lejren kl 6 om aftenen, hvor vi hurtigt pakkede ud, og så ellers trængte til noget mad. Efter vi havde spist, så vi frem til et varmt bad. Godt vi ventede lidt. Lejrmanden havde lige fanget to slanger ved badene. Det var bare træslanger, så ikke specielt farlige, men stadigvæk...

Da vi sad om aften bålet og grillede skumfiduser, kom samme herre forbi med en hammerhaj, som han lige havde fanget. Gennemsnitligt på 2 uger fanger han op til 60 hajer. Så forstod man godt, hvorfor de ikke ville have, at vi badede i havet ved Fraser. Føj! Om morgenen ville jeg (Sabine) da lige åbne køleskabet for en liter mælk, så lå der da lige en haj der og smilede til mig. Føj.

Dagen efter startede vi ved Eli Creek, som var et helt fantastisk vandhul med så rent vand, at vi kunne drikke det. Årligt er der 4 millioner liter frisk vand fra Eli Creek, der driver ud i havet.

Herefter tog vi til Maheno skibsvrag, som blev bygget i Skotland i 1905, og som på det tidspunkt var verdens største.

 Efter skibsvraget blev vi sat af ved regnskoven og gik en, ifølge vores guider, 30 minutters lang rute igennem den smukke regnskov. Det tog os ca. 1 time…

Sidste oplevelse på dagen var Lake McKenzie, som er en af de største attraktioner, hvis ikke den største. Søen dækker 150 hektar og er 25 meter dyb det dybeste sted.  Vandet er helt klart (ferskvand) og sandet meget meget fint og helt hvidt. Virkelig fantastisk. Her så vi bl.a. en skildpadde.

Den eneste dårlige ting udover ventetiden og de mange bump, når vi kørte igennem terrænet var de møg trælse march flies, som er de klammeste fluer jeg længe har set. Dobbelt størrelse i forhold til de store spyfluer og så bider de som en hestebremse. Nej, hvor er de klamme og de er overalt.

Alt i alt en helt fantastisk tur!!! Vi søger lige nu for en mindre refundering pga. ventetiden og manglende tid på Fraser