Fra Long Island tog vi om morgenen til Airlie Beach, hvor vi havde bestilt bus til Townsville. Turen tog 4 timer i bus og yderligere 7 timer til Cairns. Derfor syntes vi, at det var en god idé at gøre et stop i Townsville. En by med 150.000 indbyggere, som ikke har meget andet en Castle Hill, en udkigspost som har udsigt over hele byen og Magnetic Island med dens flotte strande, som også er en populær destination for backpackers og turister.
Vi ankom til Townsville ved 2-tiden og fandt vores udmærkede hotel lige ved siden af politistationen og på vej op til Castle Hill, hvilket var super. Herefter begav vi os til Woolies (supermarkedet Woolworth) for at få noget at spise og handle lidt ind. Efter en mindre break tog vi op til Castle Hill udkigsposten. Puha … sikke en varme og luftfugtigheden var utrolig høj. Da vi nåede toppen, havde jeg (Sabine) godt nok hovedpine. Jeg var helt svimmel af at være aktiv i den varme og så høj luftfugtighed, som på dagen var oppe omkring de 90 % :O( Men sikke en udsigt. Det var super flot og en god øvelse før New Zealand!!!
Vores motel
Om aftenen tog vi til The Strand, byens strand promenade, som bl.a. havde en meget stor vand-legeplads og masser af restauranter (der havde åbent)). Vi havde læst om og fundet nogle billigere spisesteder og var på udkig efter disse. Vi endte med at spise en god Aussie Burger på et helt andet sted!
Om morgenen havde vi helt til kl 2, før vi blev hentet med bussen, så vi havde hjemmefra besluttet af tage på Reef HQ, som er verdens største koralakvarium. Vi fik lov at opbevare vores tasker på hotellet, så vi var fri for at bære på dem!
Akvariumet havde fisk og koraller i alverdens farver og forskellige hajer og andre arter. Vi tog til et mindre foredrag om hajer, hvor en af medarbejderne var nede i akvariet med hajerne og supplerede damen, der stod inde ved os. Det var utroligt spændende, men selvom hajerne ikke gjorde noget, var de nu stadig lidt skræmmende. Især savhajen, der havde en snude, der lignede en stor motorsav. Det var en rigtig god/flot tur og spændende at se det hele inden man skulle ud or snorkle og se det virkelige rev – Great Barrier Reef.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar